Holmegårdshallen omdannes til gymnastikhal med fastopstillede redskaber

Detaljer
Senest opdateret: Onsdag, 19. februar 2014 15:40
Publiceret: Onsdag, 19. februar 2014 15:40

Fritids- og idrætsudvalget har på deres seneste møde besluttet at Holmegårdshallen skal omdannes til gymnastikhal med fastopstillede rammer fra 1. maj 2014 og 5 uger frem. I denne periode planlægger Nivå Gymnastikforening et samarbejde med Kokkedal Skole og evt. også Kokkedal Fritidshjem.

Fritids- og idrætsudvalget har ligeledes besluttet, at de gerne ser at en omdannelse af Holmegårdshallen til gymnastikhal sker før byggeriet af Gymnastikkens Hus i 2016. De har derfor valgt at sætte gang i en høring blandt hallens interessenter. Nivå Gymnastikforening håber at Holmegårdshallen bliver omdannet til en gymnastikhal fra maj måned, så hverdagen med de mange timers dagligt arbejde med at slæbe redskaber ikke længere er nødvendigt.

Læs hele sagsfremstillingen her: http://www.fredensborg.dk/politik/dagsorden+og+referat/fritids-+og+idr%c3%a6tsudvalget/2014/februar/03022014+2562/15+-+omdannelse+af+holmeg%c3%a5rdshallen+2562